Behandling af orm
I langt de fleste tilfælde kan vi med den rette behandlingsstrategi, behandle hunde og katte for alle slags orm. Det det primært handler om er at tage problemet i opløbet, fremfor når der kan være sket kroniske skader.
Vi anbefaler at man får undersøgt en gødningsprøve fra sit kæledyr min. 1-2 gange om året, for at vurdere om ormekur kan være nødvendigt.
Hvorfor skal i se mit kæledyr før jeg må få en ormekur?
Ormekur er receptpligtig i Danmark, og må derfor ikke udleveres uden at vi har kendskab til det enkelte dyr. Det vil sige at vi skal have set din hund eller kat på klinikken inden for et år, eller som minimum have undersøgt en gødningsprøve, før vi må udlevere ormekuren.
Mange undres over hvorfor reglerne er således, da mange dyrlæger førhen udleverede ormekur, uden at have set dyret eller gødningsprøver.
Først og fremmest kan vi sige at det er et lovkrav!
Dette lovkrav er nu blevet indskærpet med den nye EU-forordning der kom i februar 2022.
Det vil sige at hvis fødevarestyrelsen, som har kontrollen med alle danske dyrlægevirksomheder, kommer forbi og tjekker vores udskrivelse af receptpligtig medicin, vil vi få en meget stor bøde hvis vi bryder loven. I værste fald kan den pågældende dyrlæge mistet sin autorisation, dvs. at de ikke på praktisere som dyrlæge længere.
Ydermere slutter vi op om at begrænse forbruget at ormemiddel, da vi over de sidste årtier har set en øget resistens bland indvoldsormene, og vi derfor kun har ganske få midler tilbage at behandle dem med. Det er i vores alles interesse at vi forsat kan behandle alle kæledyr der bliver inficeret med indvoldsorm.