Laboratorium
Hos Søndersø Dyreklinik har vi et veludstyret laboratorium, som vi bruger dagligt til at udrede patienter.
Vi har blodprøvemaskiner, der kan tælle patientens blodceller. Her kan vi bl.a. se dyrets blodprocent, tegn på infektioner, knoglemarvens funktion og patientens evne til at koagulere blod.
Vi har også mulighed for at køre forskellige organværdier. Her kan vi bl.a. se ændringer i lever- nyre- og sukkertal som kan bruges til at udrede dyr der er syge eller finde tegn på sygdom før dyret selv viser symptomer. Vi har også mulighed for at køre stofskiftehormon, infektionstal, epilepsikontroller og progesteronmålinger. Alle vores blodprøvemaskiner har svar inden for 15 minutter, hvorfor vi hurtigt kan komme i gang med behandlingen af dit dyr.
I vores laboratorium kan vi også lave urinanalyse. Dette kan bl.a. bruges til dyr med nyreproblemer eller urinvejsinfektioner.
Vi har også et helt nyt mikroskop som bruges til at undersøge celleprøver fra knuder, svaber fra ører eller kigge nærmere på dit dyrs blodceller. Ved at vi selv kan undersøge vores prøver, har vi svar med det samme og kan derved hurtigt opstarte dit dyr på f.eks. behandling med ørebetændelse eller få hurtigt en ide om hvilken knude dit dyr har, så vi kan planlægge en eventuel operation
Vi har også mulighed for at lave dyrkninger og resistensbestemmelser, hvis dit dyr skulle få en infektion. Dette gør at vi kan vælge den korrekte behandling til dit dyr, så behandlingen virker bedst muligt, hurtigst muligt, uden unødig brug af antibiotika