Om os
Morud dyreklinik
Vi passer på dyrene i Morud og omegn
Hos os er det vigtigt at dig og dit dyr føler jer trygge. Derfor er i altid velkomne til at komme ind for at få en godbid, blive vejet og uden der skal ske en masse, så dit kæledyrs forbinder oplevelsen hos os med noget positivt. Ligeledes står vi altid klar med rådgivning omkring fodring, pleje og adfærd.
Vi stræber efter at give den bedste behandling af dit dyr, derfor er det vigtigt for os at være opdateret på ny viden i form af kurser og især sparring med kollegaer/klinikker. Vi er et team som består af 2 erfarne sygeplejerske med og 2 yngre nysgerrig dyrlæger.
Vi ønsker at kunne bevare den nære konsultation, og mener at det er vigtigt for den videre behandling af dit kæledyr, at der er tid til en grundig undersøgelse og snak om hvordan dit dyr har det. Vi har flere eksterne dyrlæger, som er specialister inden for deres felter.

Klinikken
Vi behandler både medicinske og kirurgiske patienter i klinikken. Vi har et mindre laboratorium i klinikken, hvor vi bl.a kan køre blodprøver, dyrke bakterie, mikroskopere mm. Ring gerne på 65964884 for en snak hvis du ønsker yderlig information om vores kompetencer og muligheder på klinikken.
Butikken
Klinikkens medarbejdere

Katja Strøm Buse
Katja overtog Morud Dyreklinik foråret 2019. Katja har stor interesse i tænder samt kirurgi, ydermere er det ofte Katja som tilser alt lige fra hunde og katte til kaniner og grise. Det er oftest Katja du vil møde i klinikken som den primære dyrlæge. Katja blev færdiguddannet i 2018, inden da er hun uddannet landmand med speciale i grise. Privat er Katja gift og har 2 mindre børn. Fritiden bruges på de islandske heste og landbrugsejendommen som rummer diverse husdyr.

Anne-Mette Juhl Jensen
Har været dyrenes smilende omsorgsfulde sygeplejerske og dyrlægens uundværlige højre hånd i mange år. Hun er ansvarlig for butikkens sortiment og rådgiver indenfor alle varegrupper. Anne-Mette har en stor viden indenfor pasning, foder og meget mere, og du er altid velkommen til at kigge ind, så hjælper hun dig gerne.

Mia Berg
Mia blev færdiguddannet Dyrlæge i 2019 og har erfaring fra flere klinikker. Hun har en særligt stor interesse for adfærd, kirurgi, gnavere og kaniner. Mia vil oftest være at finde på klinikken mandage, tirsdage og torsdage. Privat har Mia selv en Chihuahua, Dværgpinscher og akvariefisk.

Julie Fredriksen
Julie blev færdiguddannet veterinær sygeplejerske i 2018. Julie har en stor passion for tænder samt katte og deres adfærd. Julie har stor erfaring fra hendes tid på Fyns Internat med katte og pleje af killinger. Julie vil kunne hjælpe dig med foderrådgivning, katteadfærd, tænder og meget mere. Det et muligt at booke tid ved Julie hvis du oplever adfærdsproblemer hos din kat, som en ekstra service, kan Julie ydermere komme hjem til dig se katten i dens vante omgivelser. Julie er oftest at finde i klinikken mandage og torsdage.

Trine Vest Jeppesen
Trine er vores nye klinikassistent, som hjælper med stort og småt i klinikken. Desuden vil det ofte være Trine, i møder på telefonen eller i skranken. Privat er Trine godt gift og har en dejlig datter. Trine har en stor passion for dyrevelfærd. Parcelhuset rummer på nuværende tidspunkt en hund, to katte og tre dværgvædder.

Mikkel Trolle
Mikkel er vores ungarbejder. Mikkel hjælper med forefaldet arbejde og diverse opgave i butikken samt klinikken.
Eksterne samarbejdspartnere

Louise Laustsen
Dyrlæge Louise Laustsen vil kunne tilbyde kiropraktik, akupunktur, massage og fysioterapi af din hund eller kat i vante omgivelser i klinikken.
Derudover vil i også kunne møde hende i klinikken som vikar for Katja.
Louise blev dyrlæge i 2008. Herefter har hun arbejdet i hestepraksis med fokus på kiropraktik, akupunktur og fysioterapi af sportsheste. Sideløbende har Louise også behandlet hunde. Louise har interesse for behandling, fysioterapi og genoptræning af hunde med kroniske smerter, jagt og konkurrencehunde og ikke mindst hunde der er i genoptræning efter skader og operation.
Nita Marskot
Jeg har hvalpe/ung hunde hold I samarbejde med Morud Dyreklinik.
Jeg er tidligere Agility og Klikker instruktør ved Dansk Kennel Klub. Og har selv løbet Agility med mine forrige hunde, samt trænet Lydighed og Rally.
Sammen med min mand har jeg lige nu en Collieblanding på 6 år, Joe Dalton, som jeg primært hyrder med.
Ydermere er jeg er human massør, hundemassør og Kranio Sakral terapeut. Jeg holder kurser i hundemassage til husbehov og i kropskontrol/ styrke / stabilisering.
Jeg sørger for så vidt muligt at holde mig opdateret med både behandling og træning.
Jeg er medlem af Branche foreningen Danske Eksamineret Hundemassører (DEH)