Mød os

Vi tilbyder

Vi tager os af alle hverdagens små og store spørgsmål og problemer.

Vi afsætter god tid til hver konsultation og gør alt, hvad vi kan, for at dit dyr føler sig så godt tilpas som muligt, og for at du får grundig rådgivning og svar på alle de spørgsmål, du måtte have.

Det er en god ide at tage en "huske-seddel" med hjemmefra 🙂 Vi kan "klare" de fleste problemer her på klinikken, og ellers henviser vi til dygtige kolleger med specialist-kompetencer.

Ejer og Dyrlæge Katja Strøm Buse

Katja overtog Morud Dyreklinik foråret 2019.
Katja har stor interesse i tænder samt kirurgi, ydermere er det ofte Katja som tilser alt lige fra hunde og katte til kaniner og grise. Det er oftest Katja du vil møde i klinikken som den primære dyrlæge.

Katja blev færdiguddannet i 2018, inden da er hun uddannet landmand med speciale i grise.

Privat er Katja gift og har 2 mindre børn. Fritiden bruges på de islandske heste og landbrugsejendommen som rummer diverse husdyr 🙂

Klinikchef Anne-Mette Juhl Jensen

Har været dyrenes smilende omsorgsfulde sygeplejerske og dyrlægens uundværlige højre hånd i mange år. Hun er ansvarlig for butikkens sortiment og rådgiver indenfor alle varegrupper. Anne-Mette har en stor viden indenfor pasning, foder og meget mere, og du er altid velkommen til at kigge ind, så hjælper hun dig gerne.

Autoriseret veterinærsygeplejerske Julie Frederiksen

Julie blev færdiguddannet veterinær sygeplejerske i 2018.
Julie har en stor passion for tænder samt katte og deres adfærd. Julie har stor erfaring fra hendes tid på Fyns Internat med katte og pleje af killinger. Julie vil kunne hjælpe dig med foderrådgivning, katteadfærd, tænder og meget mere. Det et muligt at booke tid ved Julie hvis du oplever adfærdsproblemer hos din kat, som en ekstra service, kan Julie ydermere komme hjem til dig se katten i dens vante omgivelser.

Julie er oftest at finde i klinikken mandage og torsdage.

Dyrlæge Louise Laustsen


Dyrlæge Louise Laustsen vil kunne tilbyde kiropraktik, akupunktur og fysioterapi af din hund eller kat i vante omgivelser i klinikken.
Derudover vil i også kunne møde hende i klinikken som vikar for Katja.

Louise blev dyrlæge i 2008. Herefter har hun arbejdet i hestepraksis med fokus på kiropraktik, akupunktur og fysioterapi af sportsheste. Sideløbende har Louise også behandlet hunde. Louise har interesse for behandling, fysioterapi og genoptræning af hunde med kroniske smerter, jagt og konkurrencehunde og ikke mindst hunde der er i genoptræning efter skader og operation.

Dyrlæge Britta Fjordvang Walsted-Rasmussen

Britta blev færdiguddannet dyrlæge i 2009 og har siden arbejdet i smådyrs- og blandet praksis. I vil typisk møde Britta som vikar, eller i samarbejde med Katja. Udover at være hjælp og sparring i Morud Dyreklinik, driver Britta selv sin egen udkørende praksis på Nordfyn.

Ungarbejder Mikkel Trolle

Mikkel er vores ungarbejder. Mikkel hjælper med forefaldet arbejde og diverse opgave i butikken samt klinikken.

Vi støtter lokalt

Morud Dyreklinik ønsker at være en del af det lokale sammenhold. Klinikken er altid åben for besøg, hvor du f.eks. kan komme og veje din hund. Skole og børnehave er hyppige gæster, hvor vi af og til laver klinikken om til bamsehospital.

Morud Dyreklinik støtter også idræts livet  med bl.a  banner i Langesøhallen og annoncer i de lokale medlemsblade. Vi er også en aktiv del af den årlige Solsikkefest, hvor vi arrangerer børnedyrskue. Vi sponsorerer ofte præmier til lokale arrangementer.

Hjælp til hjemløse

Vi samarbejder med de lokale spejdertropper om hjælp til de hjemløse. Så skulle i ligge inde med tæpper. legetøj, foder eller andet i ikke mere bruger, tager vi meget gerne imod.