ORM HOS HUND OG KAT

Både hund og kat kan smittes med orm af mange forskellig slags, bla. spoleorm og bændelorm.

Hvalpe og killinger smittes  af deres mor under drægtigheden og efter fødslen. Men smitte kan også komme direkte fra omgivelserne eller via såkaldte vektorer = smittebærere, f.eks. lopper.

Symptomer på ormeinfektion kan være:

  • utrivelighed
  • afmagring
  • udspilet bug
  • diarre
  • hoste, ofte i ”anfald”
  • kløe omkring endetarmsåbning
  • mat, trist pels

Disse symptomer kan imidlertid også skyldes mange andre sygdomme.

Hvalpe og killinger, hvis immunsystem ikke er færdigudviklet, bliver lettere syge og får symptomer end voksne dyr.

Voksne dyr med et velfungerende immun-system kan være ”raske smittebærere”, dvs. de huser orm og udskiller æg til omgivelserne, men udviser ikke selv tegn på at være smittede.

Orm i afføringen.

Det er kun sjældent, man ser orm i dyrets afføring. Ormene lever inde i dyrets tarm, og de udskiller deres æg med dyrets afføring. Når dyrlægen undersøger en afføringsprøve for orm, er det æggene, man leder efter. Disse er så små, at de kun kan ses i mikroskop.

Ser man orm i dyrets afføring, kan det være tegn på en massiv smitte, der er simpelthen trængsel, så nogle af ormene ryger med ud.

Mennesker - oftest børn - kan i sjældne tilfælde smittes. Det sker ved tæt kontakt med dyrene og ikke mindst deres afføring, og typisk via fingrene. Da mennesket er arts-fremmed for ormene, går de til grunde, men de kan godt nå at lave skader ved deres passage rundt i kroppen.

Behandling.

Ormekure fås kun på recept.

Tidligere var de håndkøbsmedicin, men blev for nogle år siden gjort receptpligtige. Dette skete for at undgå et overforbrug, som var begyndt at udvikle resistens hos ormene.

Hvis der konstateres orm hos dit dyr, lægger dyrlægen sammen med dig en behandlingsstrategi, der afhænger af hvilke orm, der er tale om, dyrets alder, det smittepres det er udsat for, evt. anden sygdom, m.m.

Posted in Værd at vide.